Nyheder

Torsdag 10. maj kl 19:30:

Foredrag med

Lutz Seiler:

Karma - Årsag og virkning.

Entre: kr. 60 / 50 for bidragydere.

Foredraget er på engelsk.

Se mere under

arrangementer.

 

Torsdag 24. maj kl 19:30:

Foredrag med

Nicolai:

Lærer - elev forholdet.

Entre: kr. 60 / 50 for bidragydere.

Foredraget er på dansk.

Se mere under

arrangementer.

 

Fast program

Mandage kl. 17:00
Meditation på 16. Karmapa

Tirsdage kl. 19:30
10 minutters oplæg om et buddhistisk emne.
Efterfølgende meditation på 16. Karmapa

1. onsdag i måneden kl. 19:30
Introduktion til diamantvejsbuddhisme og meditation.

Torsdage kl 19:30
Meditation på 16. Karmapa.

lol_tilbagetraekning 

 

Velkommen til Buddhistisk Center Odense

 

Om Centeret

Buddhistisk Center Odense hører under Karma Kadjy Skolen Danmark, som er en diamantvejsbudhistisk skole under ledelse af Lama Ole Nydahl.

Lejligheden på 2. sal, der udgør centeret, ligger tæt på centrum i det smukke Hunderup-kvarter. Den beboes lige nu af 2 buddhister. Derudover er lejligheden under centeret beboet af 3 buddhister. Find os her.

Centeret er offentligt tilgængeligt og har flere ugentlige meditationsaftener, jævnlige foredrag, introduktionsaftener, praksisdage og kurser året rundt. Til centeret er knyttet en gruppe aktivt praktiserende buddhister (en såkaldt sangha), der mødes med udgangspunkt i venskab og idealisme. Gruppen er åben, så man behøver blot komme til vore arrangementer for at være med og såvel nybegyndere som nysgerrige er altid velkomne! 

Program 

 
Til de helt nye har vi hver første onsdag i måneden et introduktionsforedrag, hvor vi starter helt fra bunden og hvor man kan prøve at meditere med en guidet meditation. 

Ved vore almindelige meditationsaftener, har vi en guidet meditation, som alle kan være med til. Om tirsdagen begynder vi med et lille oplæg på ca. 10 minutter om et buddhistisk emne. Det er gratis at være med.

Hvert semester har vi desuden en række foredrag, der typisk ligger om torsdagen. Her får vi besøg af erfarne buddhister fra skolens øvrige grupper og centre, der gå dybere ind i et af buddhismens mange grundlæggende emner. Se mere under arrangementer.

Nogle gange om året afholder vi også weekendkurser, hvor en rejselærer går dybere ind i et større emne med en serie af foredrag. Kurserne vil inkludere spisning og der vil være mulighed for overnatning. 

Vi giver i øvrigt gerne foredrag og indføring i buddhisme og meditation til skoler, gymnasier, firmaer og øvrige institutioner. Spørgsmål og interviews til skoleopgaver og lignende er også meget velkomne.  Kontakt Centeret for en aftale her.

 

Lama Ole Nydahl med Odense Sangha i Buddhistisk Center Odense

Photo for front page Odense Sangha with Lama Ole

Lama Ole Nydahl med Odense Sangha i Buddhistisk Center Odense